Bevægelsesproblemer hos heste kan opstå af mange forskellige grunde

Seneskader, hovbylder, forandringer i halsen eller nakken, kissing spine, gigt i diverse led, men bevægelsesproblemer kan også stamme fra SI ledet hvis det ikke sidder, hvor det skal.

Problemet kan opstå fra den ene dag til den anden og en klassisk situation kan være som den der er beskrevet herunder:

“Du rider din hest om mandagen og du har haft en rigtig god ridetur. Når du tager hesten ud tirsdag, er din rideoplevelse en helt anden – måske er hesten negativ, vil ikke gå til biddet, vil ikke galopere, er utaktet, vil ikke gå frem, går i to afdelinger osv.

Du stiller hesten ind igen og den får lov at hvile nogle dage. Det bliver langsomt lidt bedre, men den bliver aldrig helt den samme igen. Bliver din hest ved at være utaktet kører du den måske til dyrlægen. Dyrlægen finder ikke rigtigt noget.

Du fortsætter ridningen men hesten protesterer hesten endnu mere, den slår op i galop, vil slet ikke gå frem og sparker måske også efter dine ben.

Dyrlægen kontaktes igen. Det helt store undersøgelsesapparat sættes i gang – uden held”

Hvad er det der er galt med hesten?

SI ledet sidder ikke hvor det skal!

I Danmark er der begyndt at komme mere fokus på de problemer som skævheder i SI leddet skaber. Men det er min oplevelse at det for mange dyrlæger og andre behandlere, kan være svært at diagnosticere og rette. Det kræver at der trykkes (manipuleres) bestemte steder på hesten.

Se videoen nederst på siden hvor hesten rettes og der kontrolleres mange gange efterfølgende for at sikre, at leddet er kommet på plads.

Mange ubalancer og skævheder hos en hest, stammer fra SI-leddet (korsleddet)

Hestens korsled

Korsleddet er ikke et rigtigt led som eksempelvis et knæled eller et kodeled. På hver side af korsbenet, sidder  der en ledplade, der møder bækkenet. De to ledplader overfører bevægelsen mellem hestens bagben og ryg. Sidder SI leddet ikke rigtigt, kan hesten ikke bevæge sig korrekt og ikke tage bæring på bagparten eller løfte ryggen og dermed bære sit hoved korrekt.

Skader i SI leddet kan opstå ved at hesten glider ude på folden eller i staldgangen, træder forkert i en trailer på vej ud, rejser sig forkert op inde i boksen eller lander forkert efter et spring.

Når en hest har fået en skade i SI leddet (korsleddet), bliver den skæv ligesom en bil, som er påkørt fra siden, så hjulsporene kører i hver sin retning. Symptomerne fra en skade i SI leddet kan være meget forskelligartede og det  er årsagen til at det kan være svært at diagnosticere at hestens problemer stammer herfra.

Symptomer på skævhed i korsleddet/SI leddet

  • Krydset er skævt og muskulaturen er forskellig
  • Forhovene er uens
  • Hesten er svær at sko bagtil
  • Oplevelse af at hesten er forhjulstrukken
  • Sætter ikke muskler
  • Hesten suger ikke rigtig på biddet
  • Er halt skiftevis for og bag
  • Hesten bukker, stejler eller slår rytteren af
  • Hesten er stiv/svær at stille til den ene side, mens den anden er smidig
  • Utaktet bevægelse
  • Hesten har smerter i ryggen
  • Problemer med changementer eller galop piruetter til den ene side
  • Hesten bruger ikke ryggen ordentlig over en forhindring, kaster  bagbenene til siden
  • Islænderhesten vil ikke tølte eller passer i tølt og omvendt

Der kan være mange flere symptomer end de ovennævnte. Hvis korsleddet/SI leddet er skævt og det bliver rettet, hesten vil bevæge sig med langt større lethed og frihed og øvelser der før var et problem bliver langt nemmere at arbejde med.

Kontakt mig på telefonen +45 20 64 80 00 hvis du har spørgsmål.