VORES HESTE HAR FORTJENT BEDRE

Min største åbenbaring med hestebehandling blev bragt til mig af Håkan Lundell. Han lærte mig om SI ledet og hvordan jeg kunne rette dette.

Mit syn på heste, deres opførsel, muskel opbygning, gangarter, ridemæssige problemer og andre problemer ændrede sig radikalt. Her havde jeg pludselig et værktøj til at afhjælpe mange af disse problemer.

Det har taget meget øvelse og ekstra studier at få behandlingen optimeret, men det har været det hele værd!

For mig er det ikke det at rette hesten som giver behandlingen værdi; det kan enhver gøre. Det er fingerspids fornemmelsen og den der uforklarlig intuition, der giver det gode resultater.

Hvad skal der lige til denne gang til denne hest. Hvornår har den fået nok behandling. Den fornemmelse af ‘ja’ nu er det på plads, når ejeren trækker hesten hen af staldgangen.

Hvem er jeg

Min baggrund for at behandle heste med bevægelsesproblemer, stammer grundliggende fra:

→ Akupunktør fra Danmarks førende akupunktørskole “Helseskolen i Søborg” en 3 årig uddannelse, som udover læren i at udføre akupunktur også indeholder omfattende viden og indsigt i anatomi, fysiologi og sygdomslære.

→ Examineret hestemassør

→ Kurser i kinesiologi – læren om kroppens energibaner – meridianer

→ Trænet i manipulation af Håkon Lundell, anerkendt svensk kiropraktor. Håkon Lundell har skrevet bogen “Vad er det för fel på hästen?”

SKADERNE DER ER SVÆRE AT DIAGNOSTISERE

Mit fokus på at behandle heste med skader der stammer fra ubalance og skævhed i fra hestens korsled/SI leddet har jeg faktisk fået lidt ved et tilfælde!

For år tilbage blev jeg ringet op af en veninde, som efter at have læst bogen “Vad er det för fel på hästen” havde bestilt en tid til behandling af sin hest i Sverige. Behandleren var den svenske equiterapeut Håkan Lundell. Min venindes hest havde gennem en lang periode døjet med  halthed, og den reagerede hurtigt og positivt på behandlingen af korsbenets SI led. Jeg var imponeret over resultatet og mit bekendtskab med Håkon udviklede sig til at jeg fik lov at køre med Håkon og lære hans teknik, så jeg kunne bruge den i mit eget behandlingsprogram.

Jeg har gennem de sidste 4 år opnået virkelig gode resultater med denne teknik, kombineret med den øvrige behandling som jeg bruger for at afhjælpe problemer i hestens bevægelsesapperat.



Sidste nye blogindlæg