Learn how to treat the horses sacroiliac joint, which often causes problems with the horses movement.

Kurset er målrettet alle heste-massører, undervisere, healere, akupunktører, kiropraktorer og andre som arbejder eller interesse sig fo behandling af heste.

Ubalancer og skævheder er et ofte overset problem hos hesten, som ofte stammer fra skader i korsbåndets SI-led og er en stærk medvirkende faktor til bevægelsesproblemer hos hesten.

Skader i SI leddet ses ofte, og kan nemt opstå ved at hesten glider ude på folden eller i staldgangen, træder forkert i en trailer på vej ud, rejser sig forkert op inde i boksen eller lander forkert efter et spring.

Vibeke Lønskov har stået i mesterlære i manipulation (herunder af SI-led) hos den svenske kiropraktor og ekspert i SI-led Håkon Lundell, og er i dag en af de eneste i Danmark som behandler skader i SI-leddet.

Nu afholdes det første danske kursus med fokus på behandling af hestens SI-led.

Hvor og hvornår?

Kurset afholde fra fredag d. 24. oktober til og med søndag d. 26. oktober 2014.
i Stenlille på Midtsjælland.

Hvem kan deltage?

Kurset er velegnet til alle som ønsker at udvikle sine behandlermetoder og består af en kombination af 3 dage med teori og praktiske test på demoheste.
Deltagerne bør have indsigt i hestens anatomi og bevægelsesmønstre.
Det er muligt at medbringe egen hest.
Alle med lyst til at lære mere omkring hestens anatomi, og at kunne tjekke og eventuelt kunne tilbyde behandling af SI-led som en del af f.eks. massage eller akupunkturbehandlinger og lign.
Hvor får du med?

Muligheden for at udvide din forretning med en ny og innovativ teknik. Lær hvordan hesten tjekkes ift. skader på SI-leddet, om symptomer, behandling, arbejde med laser, manipulation og efterbehandling af eventuelle skader.

Få redskaberne til at udvide din forretning med nye værktøjer, indsigter og metoder som giver et mærkbart resultat i ridningen – til gavn for både heste og ryttere.

 

Pris og praktisk info
Prisen for deltagelse inkl. materialer og frokost er kr.  3.495,-
Tillæg for egen hest kr. 100
Overnatningsmuligheder:
Assentorp Camping – hytte 2 pers kr. 350 pr. nat – kr. 65 for ekstra opredning

Tilmelding
Send en mail til Vibeke Lønskov på vibeke@vibekeloenskov.dk – når deltagergebyret er betalt, modtager du en bekræftelse på din deltagelse.

For mere information om kurset

Se www.vibekeloenskov.dk hvor der også ligger en demo video med SI-behandling.
Eller følg Vibeke på Facebook på: https://www.facebook.com/vibeke.lonskov?fref=ts

Du er velkommen til at ringe til Vibeke Lønskov på mobil 2064 8000.

Fakta om SI-leddet:

 

Korsleddet er ikke et rigtigt led som eksempelvis et knæled eller et kodeled. På hver side af korsbenet, sidder der en ledplade, der møder bækkenet. De to ledplader overfører bevægelsen mellem hestens bagben og ryg. Sidder SI leddet ikke rigtigt, kan hesten ikke bevæge sig korrekt og ikke tage bæring på bagparten eller løfte ryggen og dermed bære sit hoved korrekt.
Når en hest har fået en skade i SI leddet (korsleddet), bliver den skæv ligesom en bil, som er påkørt fra siden, så hjulsporene kører i hver sin retning. Symptomerne fra en skade i SI leddet kan være meget forskelligartede og det er årsagen til at det kan være svært at diagnosticere at hestens problemer stammer herfra.

Symptomer på skævhed i korsleddet/SI leddet

  • Krydset er skævt og muskulaturen er forskellig
  • Forhovene er uens
  • Hesten er svær at sko bagtil
  • Oplevelse af at hesten er forhjulstrukken
  • Sætter ikke muskler
  • Hesten suger ikke rigtig på biddet
  • Er halt skiftevis for og bag
  • Hesten bukker, stejler eller slår rytteren af
  • Hesten er stiv/svær at stille til den ene side, mens den anden er smidig
  • Utaktet bevægelse
  • Hesten har smerter i ryggen
  • Problemer med changementer eller galop piruetter til den ene side
  • Hesten bruger ikke ryggen ordentlig over en forhindring, kaster  bagbenene til siden
  • Islænderhesten vil ikke tølte eller passer i tølt og omvendt

Der kan være mange flere symptomer end de ovennævnte. Hvis korsleddet/SI leddet er skævt og det bliver rettet, hesten vil bevæge sig med langt større lethed og frihed og øvelser der før var et
problem bliver langt nemmere at arbejde med.

Kursus program

Fredag
Kl. 10:00 – 16:00
Grundig gennemgang af anatomien omkring Sacro Illiacus eller SI ledet.

Få svar på:

Hvad er SI leddet og dets funktion?

Hvor sidder det?

Har det forbindelse til Sacrum? Coxae?

Hvorfor har leddet så stor betydning for hesten?

Hvad er symptomerne på problemer med SI-leddet?

Har du mødt heste med dette problem? Hvordan genkender du problemet?

 

Videogennemgang af forskellige heste med SI-problemer og forklaring af, hvilke bevægelsesmæssige problemer det giver hesten og hvorfor.

 

Lørdag

Kl. 10:00 – 16:00

Gennemgang af hvad laser kan gøre for hesten i forbindelse med behandlingen.
Få svar på:
Hvad kan laseren ellers bruges til i forhold til hest og rytter.
Dokumentation af laser behandlingens effekt.
Opsamling på spørgsmål fra teorien i plenum

 

Opstart på den praktiske del i ridehallen.
Vi får mulighed for at se på en række forskellige demohest. Hestene fremvises både i longe og under rytter.

Vi gennemgår hestene i fællesskab med spørgsmål undervejs. Hver enkelt deltager får lov at give et bud på hvad der kan være den enkelt hests udfordring og hvorfor.
Vi fortsætter i stalden, hvor alle gennemgår hestene anatomisk.

 

Søndag

Kl. 10:00 – 16:00

Vi fortsætter arbejdet.  Alle deltagere får nu selv lov at afprøve behandling af en hest under vejledning, både med laser og herefter manipulation.
Hesten mærkes grundigt igennem igen og der dobbelt tjekkes ved at hesten går en lille tur eller bliver longeret.
Vi gennemgår spørgsmål i pleneum.

Ekstra

Det er muligt at medbringe egen hest som demohest såfremt dette ønskes.
Der er på stedet plads til 6 heste med opstaldning og fold (på skift)
Pris 100 kr pr hest

Har du kommentarer?

kommentarer

Share →